skip to Main Content

Ændret udleveringsbestemmelse for Hydroxychloroquin

Til information
Lægemiddelstyrelsens har med virkning fra den 22. marts 2020 ændret udleveringsbestemmelsen for alle lægemidler indeholdende hydroxychloroquin (ATC-gruppe P01BA02, alle styrker og pakningsstørrelser) fra B til NBS (specialer i rheumatologi, dermatologi og pædiatri).
 
Dette for at sikre mod uhensigtsmæssige ordinationer af hydroxychloroquin.
 
For at sikre, at hydroxychloroquin udelukkende udskrives til patienter, der allerede er i behandling med hydroxychloroquin, har Lægemiddelstyrelsen i går indskærpet følgende over for landets apoteker:
 
  1. Apoteket må kun ekspedere recepter fra sygehuslæger og speciallæger i rheumatologi, dermatologi og pædiatri og
 
  1. Apoteket må kun ekspedere recepter til patienter med en af følgende diagnoser:
·         Reumatoid artritis
·         Diskoid og systemisk lupus erythematosus
·         Polymorft lysudslæt
·         Juvenil idiopatisk artritis
Og som allerede er i behandling med lægemidlet.
 
  1. Nye patienter, der ikke tidligere har fået ekspederet recepter på hydroxychloroquin, skal enten henvende sig på sygehuset for at få lægemidlet udleveret gennem afdelingen eller speciallægen kan søge Lægemiddelstyrelsen om en dispensation til, at den pågældende patient kan få lægemidlet udleveret gennem et apotek.
 
Speciallægen kan sende en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen via denne krypterede formular (som egentligt er til ansøgning om tilladelse til magistrel fremstilling, men som godt kan anvendes til dette formål).
Back To Top
×Close search
Søg
X