skip to Main Content

LVS webinar: Vælg Klogt og de specialebærende selskaber

05dec15:3018:00LVS webinar: Vælg Klogt og de specialebærende selskaber

Begivenhedsdetaljer

Til de specialebærende selskaber inkl. sekretariater
 
LVS inviterer hermed til 2 webinarer i de kommende måneder.
 
Begge webinarer omhandler temaer, der indgår i LVS’ strategiske satsningsområde, som har resulteret i 4 forslag  https://selskaberne.dk/
Se også meget gerne LinkedIn og Twitter, hvor LVS i disse uger præsenterer forskellige aspekter af de 4 forslag ved hjælp af korte videoer med LVS’ bestyrelsesmedlemmer.
 
 
Vælg Klogt og de specialebærende selskaber – 5. december
 
Det første holdes den 5. december 2022 kl. 15.30 – 18.00 og handler om Vælg Klogt og input fra jer til områder inden for jeres specialer, hvor I ser muligheder for at afskaffe unødvendige procedurer, behandlinger mv.
Dette webinar er inspireret af de gode input, der kom fra jer på det seminar, der blev afholdt den 10. januar i år.
 
Her blev der bl.a. andre peget på følgende temaer:
 
  • Henvisninger fra almen praksis til sygehusene og internt på sygehusene – peger for et større behov for lettilgængelig tværspeciale- kommunikation – der var en positiv indstilling til dette
  • Ikke nok kendskab til, hvad der foregår hos de andre specialer/protokoller (ex: biopsier) – det fører til unødvendige undersøgelser eller uhensigtsmæssige valg af undersøgelser
  • Brug for mere dialog med patienterne om omfanget af undersøgelser og vægt på risiko for overdiagnosticering og hvad deraf følger
  • Brug for at et speciale tager et kritisk blik på sig selv. Og måske at vi tør kigge på hinanden også i en ordentlig dialog?
  • Billeddiagnostikken er så avanceret, at vi finder mere end vi søger efter. Hvordan undgår vi en flåde af ekstra undersøgelser?
  • Hvordan letter vi patologerne for alle de overflødige biopsier?
LVS oplevede på seminaret stor interesse for at arbejde videre med Vælg Klogt-tankegangen hos selskaberne. Det vil der blive lejlighed op til webinaret, på webinaret og efterfølgende.
 
Der vil følge yderligere materiale om webinaret inden længe. Heraf vil det bl.a. fremgå, at I vil blive bedt om at forberede 5 – 10 forslag inden for jeres specialer til procedurer, behandlinger mv., der med fordel kunne udfases.
Der vil være en frist for fremsendelse af disse forslag inden webinaret, sådan at alle kan se kollegernes forslag.
På webinaret vil der (foruden korte oplæg) være mulighed for at diskutere de problemstillinger, der viste sig i processen med at udarbejde de 5 – 10 forslag, snitflader til andre specialer mv. Der vil være et særligt fokus på det tværgående samarbejde mellem specialerne.
 
Det er meningen, at de 5 – 10 forslag (efter en nærmere defineret proces) vil kunne indgå i Vælg Klogts videre arbejde i samarbejde med jer.
 
Formand Susanne Axelsen, som også er leder af Vælg Klogt organisationen, leder mødet.
 
 
PRO-data og de specialebærende selskaber
 
Det andet webinar holdes den 16. januar 2023 kl. 15.30 – 17.30 og handler om PRO-data og disse datas mulighed for at bidrage til udvikling af kvaliteten af patientbehandlingen.
 
Webinaret og jeres input indgår i LVS’ arbejde for at få sundhedsdata til at virke så godt som overhovedet muligt i kvalitetsarbejdet.
 
Der vil være korte oplæg fra det nationale PRO-sekretariat, som vil orientere og besvare spørgsmål om deres arbejde samt fra læger, der har deltaget i projekter med PRO-data.
 
Formand Susanne Axelsen og bestyrelsesmedlem Søren Overgaard leder webinaret.
 
Nærmere oplysninger følger.
 

Mere

Tid

5. December 2022 15:30 - 18:00(GMT-11:00)

Back To Top
×Close search
Søg